Place de Bleu i Slowfashion House

Jeg blev gjort opmærksom på Place de Bleu for et par år siden, og har fulgt med på sidelinjen lige siden. Det er et fantastisk værksted, som ligger på Blågårds Plads – deraf navnet! Place de Bleu er et værksted for indvandrekvinder, som ikke har kunnet finde et ståsted i Danmark – måske pga. sprogvanskeligheder, kulturbarrierer eller sygdom, men her på værkstedet er der glæde – der blir’ syet, hæklet og broderet på livet løs – de fastholder de gamle håndværkstraditioner og har et fantastisk samvær. Disse skønne kvinder har fået noget at stå op til, hvor de med stolthed syr smukke ting.

Kvadrat har lavet et samarbejde med værkstedet, hvor de leverer stof til bl. a. puder – i hænderne på Lena Børre Hansen, er der skabt og designet smukke nutidige ting til hjemmet –  resultatet er blevet et frugtbart møde mellem skandinavisk enkelhed og en global og farverig verden. Ambitionen er at nyfortolke den skandinaviske designtradition med inspiration, mennesker og håndværksteknikker fra verden omkring os.

3 produktlinjer

Der er sat fokus på 3 produktlinjer Interieur & Bolig ( Prima Bleu ), Accessories ( Belle Bleu ) og børn ( Petit Bleu ) Køber du en pude fra Place de Bleu bliver det aldrig mainstream, det er et stykke unika med en historie, æstetik, kvalitet og en bæredygtig tanke.

Place de Bleu forhandles i dag i et eksklusivt udvalg af møbel- og designbutikker rundt om i Danmark og et par enkelte i udlandet – samt naturligvis i deres egen webshop og i butikken på Blågårds Plads.

Jeg kan også anbefale at tjekke websitet www.slowfashionhouse.com, som også forhandler flere af produkterne – Regetta Klint, som står bag denne smukke side, har en udpræget sans for indretning, der holder, og som samtidig sætter fokus på økologiske eller bæredygtige produkter. Slowfashion er også et begreb, der vinder mere og mere frem – man tænker mere over, hvad man køber, spiser, smører i ansigtet eller på kroppen – dejligt, at det er ved at gå op for mange, at det er vejen frem – i stedet for overforbrug og udpining af afgrøderne. Nu mangler vi bare at politikkerne også begynder at forstå det – der skal lavere moms og afgifter på økologien, så alle har råd til at købe det.

Place de Bleu http://www.placedebleu.dk/

www.slowfashionhouse.com http://www.slowfashionhouse.com/

SLOWFASHIONhouse-chola-cardigan-and-place-de-bleu-cushions

SLOWFASHIONhouse-chola-cardigan-and-place-de-bleu-cushions

Puder fra Place de Bleu fra 850 -950 kr. Bænk 500 Euro fra Andrea Brugi, håndstrikket cardigan 200 Euro Chola alt fra www.slowfashionhouse.com (foto Regetta Klint )

Place-de-Bleu

Place-de-Bleu

Place de Bleu puder

Slowfashion-Rym_just-my-cup-of-tea_porcelain

Slowfashion-Rym_just-my-cup-of-tea_porcelain

“just my cup of tea” kop 7 Euro House of Rym – kop designed by Swedish designer Elisabeth Dunker Slowfashion House

Slowfashion_Andrea-Brugi_House-of-Rym

Slowfashion_Andrea-Brugi_House-of-Rym

Bænk 500 Euro Andrea Brugi og håndklæder 45 Euro House-of-Rym Slowfashion

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil aldrig blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

*
*