Henrik Vibskov udstiller i Paris

Den danske designer og multitalent Henrik Vibskov har sin første soloudstilling i Paris – udstillingen bliver holdt i Galerie des Galeries og kan ses indtil 4. maj. Surreal og inspirerende! Galeries Lafayette – Coupole – 1er étage, 40 bd Haussmann, 75009 Paris, tir-lør 11:00 – 19:00 – men vi skal ikke s”snydes i København for den 25. maj åbner han udstillingen:

NECK PLUS ULTRA, ART MOVES #3

i Gl. Strand –  hvor han omdanner hele 1. og 2. sal til en stor totalinstallation. NECK PLUS ULTRA vil være et omfattende gesamtkunstwerk, hvori de traditionelle grænser mellem kunstgenrer er opløst: musik, skulptur, design, og film indgår i samspil med billeder, mode, scenografi og lyd.

Titlen NECK PLUS ULTRA er et ordspil over det latinske nec plus ultra; ’hertil og ikke længere’ – et udtryk, der ifølge den græske mytologi stod indgraveret i søjlerne ved den kendte verdens ende. Samtidig refererer ordet ‘neck’ til forbindelsen mellem hoved og krop, nemlig nakken – og netop nakker og hoveder fra fugle, udgør på overraskende vis en væsentlig del af udstillingen.

Af Liv Barfoed

Henrik Vibskov soloudstilling i Galerie de Galeries i Paris

Henrik Vibskov soloudstilling i Galerie de Galeries i Paris

Henrik-Vibskov-Paris-show Henrik-Vibskov-Udstilling

 

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil aldrig blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

*
*