Hvis man drømmer om at få de kendte designers look fra catwalk’en til minipriser, er der hjælp at hente i SØNDAG i denne uge, hvor jeg har sat fokus på 6 forskellige looks – her er en forsmag på, hvad man kan – også når man er fyldt 40 ! Dries Van Noten’s skønne sæt kan findes i en lidt anden farveholdning hos Zara – vesten er skiftet ud med en ekstra skjorte, hvor ærmerne bare er smøget op og taljen fremhævet med et grosgrain bånd – det handler om at tænke kreativt, også når man ikke lige kan få samme print som Erdem, så miks to forskellige blomsterprint – bare sørg for at farverne bindes sammen! Og er man ikke mere til ærmeløs, så vælg en langærmet bluse i stedet! Af Stylist Liv Barfoed, Fotograf Elona Sjøgren www.elona.com, Make-upartist Kenny Aleksandr www.kennyaleksandr.com, model Lizette Bausager, 46 år, Direktør for Bikebuster www.bikebuster.dk