Månedsarkiv: oktober 2016

Stefanel – italienske lækkerier

Det italienske brand Stefanel gør sin entré på det skandinaviske marked med strik i DNA’et og 50 års succes med at klæde kvinder over hele verden på, til en moderne hverdag, hvor tøjet aldrig overdøver deres personlighed.

”Først og fremmest mode i italiensk stil og altid i super kvalitet”.

–  Det er Stefanels motto, og hver sæson lever de op til det, ved at fremhæve tidens tendenser og kombinere dem med deres egen italienske identitet og kulturarv.

Firmaet blev grundlagt i 1959 af Carlo Stefanel senior, da han begyndte at fremstille fashionstrik på sin fabrik Maglificio Piave nær Treviso. I mange år udviklede og perfektionerede han den særlige stil, man forbinder med tidløst italiensk design, så da han åbnede sin første egen butik i 1980 i Siena, Toscana, kunne han tilbyde et look, der var klassisk på en afslappet og chik måde, men også i en høj kvalitet.

I dag består ejer-trioen bag Stefanel af kreativ direktør Eleonora Stefanel og hendes bror, kommerciel direktør Carlo Stefanel samt deres far, firmaets øverste direktør, Giuseppe Stefanel.

AW16/17-kollektionen

Ud over en klassisk strikkollektion af sweatre, strikkede bukser, kjoler og nederdele består Stefanels kollektion af  detaljerede jacquard-mønstre og broderier i rige juveltoner på jakker og veste, og i ensfarvede statement-sweatre i uld og kashmir med feminine sløjfer, blonder og delikate mønster-teknikker. Jeg har altid haft en svaghed for strik, og er der noget Stefanel har, så er det fornemmelse for fashion og tidløst design. Farverne er  holdt i tonerne brun, bordeaux, sort og offwhite til grønne, blå, grå og turkise nuancer. Alle styles er i super kvaliteter, og så ville man jo tro, at det kostede en formue, men nej, alle kan være med.

stefanel-aw16

 

Udover at være ansvarlig for design-teamet, er Eleonora Stefanel som typisk kvinde af sin generation også familie-firmaets blogger, og her gør hun sig tanker om modens betydning på vores liv.

– Mode er et viralt fænomen, der er blevet tværgående, så den når ud til alle hjørner af verden i et universelt sprog, men som også giver os mulighed for at udtrykke os individuelt.

– Moden gør det muligt at udviske geografiske og kulturelle forskelle, så vi opdager os selv og vores identitet. Den får os også til at kommunikere med verden, og jeg tror, at mode er den røde tråd, som er med til at forene kvinder fra hele verden, siger Eleonora Stefanel.

aw16-stefanel

Stefanel AW 16 kollektion

Stefanel: www.stefanel.com

stefanel-knit