Månedsarkiv: oktober 2012

Frakke med kant…

Super frakke med kant – set hos Chanel… bliv inspireret til at mikse cargo jakker over en klassisk frakke… af Liv Barfoed

Firbenet Puppy-mode

Det italienske modehus, United Colors of Benetton, har i godt 50 år været leveringsdygtig i strik til hele familien. Både mor, far og børn er set i de karakteristiske strik og nu kommer turen til familiens logrende medlemmer – nemlig hunden. Doggy Knits, findes i forskellige styles, der passer til de flere hundetyper og racer – fra sporty golden retrievers til små pomeranian-prinsesser. De nuttede vovser er i Kabelstrik til 169 kr. og Sweatshirt til 139 kr.United Colors of Benetton tlf. 3311 0044. Af Liv Barfoed

Finn Air laver samarbejde med Marimekko

Er man Marimekko fan – så må man flyve med Finn Air! De har indgået et samarbejde, hvor deres Airbus A340 fly er dekoreret med Maija Isola’s ikoniske Unikko blomstermotiv fra 1964 – flyver du Business Class er der til og med servering af Marimekko stel. Foreløbig er det kun fly fra Finland mod Asien, som er så heldige at være dekoreret….  Det vides endnu ikke om stewardesserne skal gå i Marimekko kjoler, men det ku’ da være forrygende! Måske sku’ SAS lade sig inspirere! De kunne lave et samarbejde med Royal Copenhagen og dekorere vores danske fly med Mega mussel?  Af Liv Barfoed

 

 

Kenzo’s smukke vinterfarver er et miks af grøn og pink

Kenzo, som i dag designes af Carol Lim og Humberto Leon, de mestrer super farvesammensætninger – i dette efterår er der fokus på pink og grønne toner. Mønstre er der stadig i kollektionen – nu som hele drueklaser….Nyt er den lange maxinederdel helt casual stylet med “Tiger”strik. Min favorit er de skønne satinbukser med vidde – super godt set!! Af Liv Barfoed

Tabernacle Twins – længe leve kontrasterne!

Mega strik fra Tabernacle Twins – super cool sammensætning. Brug det grove strik sammen med feminine items i silke – længe leve kontrasterne! Af Liv Barfoed